Væver Liv Stange
Introduktion
Messehagel fra Karby kirke.

I min vævestue udfører jeg tekstiler til kirker som alterduge, messehageler og kortæpper. Hvert arbejde er unika og udført i nøje samklang med det enkelte kirkerum. Jeg bestræber mig på, at mine arbejder føjer sig ind i kirkerummet ved både at relatere til den eksisterende udsmykning og at tilføre rummet et nyt og nutidigt element.

Læs mere

Vævestuen er indrettet i en tidligere stald, og fra vinduerne ser jeg ud over marker, Limfjorden og over til Mors. Vejr og farver skifter gennem dagen og gennem året og er hele tiden en inspiration.
Her i vævestuen starter opgaverne som regel med at jeg modtager besøg af et menighedsråd. Her, med materialer og redskaber omkring mig, kan jeg lide at fortælle om mit arbejde.

Min baggrund for vævearbejdet er en uddannelse fra Skals Håndarbejdsskole midt i 60-erne. Derefter er jeg uddannet bygningsarkitekt fra Arkitekthøgskolen i Oslo, men har gennem alle årene fastholdt interessen for vævning.

Læs mere

 



Alt indhold på dette site er, med mindre andet er nævnt, copyright Liv Stange og må ikke kopieres eller gengives uden udtrykkelig, skriftlig tilladelse.